2023-03-17 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Stor tilslutning til Aktivitetscenter Liselunds vinterarrangementer

VODSKOV: Gennem sne og slud skal posten, Vodskov Avis og de gode stunder ud. 
Foråret er tiden, hvor alting titter frem. Ej vintergækker eller oplevelser lader sig forputte. 
Selvom sneen har været en hindring for nogle, er der alligevel mange, der i vintermånederne har banket sneen af støvlerne på velkomstmåtten til Aktivitetscenter Liselund.
Trækplasteret  har været et alsidigt vinterprogram. 
Udover de fast tilbagevendende fællesspisninger med sang og musik - og pensionistforeningens og centerrådets månedlige bankospil, har der været flere andre spændende arrangementer.

Stor interesse for fremtidsfuldmagter
Salen var fyldt af mennesker, der kom for at blive klogere på noget så langhåret som jura, nemlig fremtidsfuldmagter. 
Trods de  nye fremmedord faldt oplægget i god jord. 
Netop på grund af den store relevans og vigtigheden af at vide, hvad fremtidsfuldmagter er for en størrelse. 
Liselunds aktivitetsmedarbejderne sendte derfor oplægget ud på mail til alle, der ønskede det. 

Liselunds kattekonge- og dronning
Det er ikke kun de alleryngste, der slår katten af tønden.
Fastelavn er også fast årligt indslag på Aktivitetscenter Liselund.
Her var stemningen i helt i top.
På den buldrende aktivitetsgang blev der for en stund ro, da der skulle indtages cremefyldte fastelavnsboller og gode sager fra tønden.
En af aktivitetscentrets brugere blev stolt kåret som kattekonge, der herefter udpegede sig en kattedronning.
 

Læs tidligere artikel her
 

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: