2023-03-08 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Lions Hammerpigerne støtter Kildehuset i Nørresundby

NØRRESUNDBY: Med stor glæde modtog Kildehuset i Nørresundby en mail fra Hammerpigerne om, at de gerne vil yde økonomisk hjælp. 
Kildehuset er en selvejende institution. 
Det er et arbejdsorienteret klubhus for voksne med psykiske lidelser og udfordringer. 
Kildehuset ansøgte om tre Flexi-pullerter, da der efter en større renovering var dukket et problem op ved nedkørslen til husets kælder. 
Flere gange kom folk til at bakke ind i kanten med punkteringer eller skader på bilerne som resultat. Især i den mørke tid er det et problem. 
Der skulle findes en løsning. Men alt koster. 
Og Kildehuset har desværre ikke mange penge tilovers til ekstra udgifter. 
Men en gang imellem kan man være heldig. 
Kildehuset kontaktede RD Engros i Stenløse, som havde de ønskede Flexi-pullerter. 
Det var desværre dyrt at få dem leveret: 1200 kr. i fragtomkostninger. 
Ved opringning til direktøren, Rasmus Dahlgren, fik Kildehuset en dejlig overraskelse, da direktøren fortalte, at han gerne ville betale for transporten. 
Han kender nemlig til psykisk sygdom fra sin tætte omgangskreds og synes, at Kildehuset lyder som et rigtig godt tilbud og en super god mulighed for at hjælpe og støtte psykisk sårbare mennesker. 
Så langt så godt. 
Så blev der sendt en ansøgning til Hammerpigerne fra Lions.
Svaret kom hurtigt. 
Og endnu en gang var Kildehuset heldig, at de fik positiv besked og derefter mulighed for at udtrykke stor tak for donationen til repræsentanter for Hammerpigerne, som kom på besøg for at se klubhuset og de indkøbte Flexi-pullerter.
 
 
 
  

 

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: