2023-02-08 10:00:00 | Kategori: Avis

 
100 spillere på banen i REMA 1000-fodbold-cup i Grindsted/Uggerhalne IF

GRINDSTED: Grindsted/Uggerhalne IF har holdt indefodboldstævne med 16 deltagende hold og over 100 spillere. 
Der var høj stemning og masser af glæde i Grindstedhallen under de intense kampe, hvor der blev holdt skarpt øje med måltavlen. 
Tilskuernes højlydte nedtælling af sekunderne markerede de mange spændende kampafslutninger.
Rema 1000 i Vodskov havde sponsoreret flotte spurtpræmier, der løbende blev delt ud til spillerne for flotte mål, redninger og andre spektakulære aktioner.
Vodskov/Grindsted IF stillede op med to hold i U14 pigerækken. 
Med flot spil tog de både anden- og tredjepladsen i rækken og måtte kun se sig besejret af et stærkt spillende hold fra Fortuna Hjørring ,som løb med førstepladsen.
Grindsted/Uggerhalne IF markerede sig også med to hold i U11 pigerækken hvor det ene kæmpede sig til finalen mod Aalborg KFUM. 
Finalen blev en gyser, hvor der var høj intensitet og chancer i begge ender. 
Afgørelsen først faldt sølle to sekunder før tid, da Aalborg KFUM satte kampens sidste mål ind og vandt kampen 2-1.
SparNord Bank i Vodskov havde sponsoreret guld, sølv og bronzemedaljer samt pokaler til vinderholdene. Under præmieoverrækkelsen blev der også uddelt kurve fra REMA 1000 i Vodskov med varer til fællesspisning, så vinderholdene kunne arrangere en klubaften med pasta-kødsovs på menuen.

  
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: