2023-01-30 15:01:34 | Kategori: Avis

 
Kæmpe håndboldbrag i Vodskov Kultur- og Idrætscenter på søndag

VODSKOV: Søndag inviterer Vodskov Håndbold til et stort håndboldbrag på hjemmebane i Vodskov Kultur- og Idrætscenter.
- Vi vil forsøge at skabe så høj en stemning i hallen, at selv den bedste landsholdsspiller bliver misundelig. Der bliver musik, præsentation af spillerne og kommentarer under alle  kampene, fortæller Pia Jørgensen fra Vodskov Håndbold.
Mellem kampene uddeles der spurtpræmier for en god scoring, redning, assist eller en aktion på banen, 
Præmierne er doneret af lokale butikker og Vodskov Håndbolds sponsorer. 
I løbet af dagen spilles der otte kampe, hvor de yngste på ni år spiller den første, mens herreseniorerne slutter af dagens sidste.
- Vi håber at mange vil møde op i VKI og være med til at skabe en fantastisk stemning og give vores spillere en god og uforglemmelig dag, siger Pia Jørgensen.
Hun tilføjer, at det er første gang, at Vodskovs yngste håndboldspillere kan være med til arrangement af sådan en størrelse. På grund af Covid-19 har det ikke været muligt de foregående år.
Den første kamp fløjtes i gang kl. 9.00, mens den sidste spilles kl. 16.00.
Søndagens kampprogrammet kan ses inde i ugens avis.
Hele søndagen kan du møde Vodskov Håndbolds trænere og bestyrelse og få en snak om at spille håndbold 
Der er mulighed for at købe mad og drikke i VKI´s café under håndbold-braget.
 
 
 

 

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: