2023-01-11 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Erhvervsforening holder messe i Tylstrup Hallen i marts

TYLSTRUP: Søndag den 19. marts står Tylstrup Erhvervsforening bag en stor erhvervsmesse i Tylstrup Hallen, hvor der bliver gratis adgang for publikum.
Mange lokale erhvervsdrivende har allerede sikret sig en stand. 
Men der er i skrivende stund stadig plads til flere.
Messen er ikke kun forbeholdt for erhvervsdrivende i Tylstrup.  
Også virksomheder fra andre byer er velkomne til at udstille på Tylstrup Messen. 
Det kan eksempelvis være ejendomsmæglere, anlægsgartnere, håndværkere, rejsearrangører, forhandlere af forskellige produkter, kunstnere eller noget andet spændende.
En stand er på 3 x 3 m, men der kan købes flere sammenhængende stande, ligesom der også kan bookes stande på arealet udenfor Tylstrup Hallen.
En stand koster 200 kr. der inkl. bord og to stole.
Der må dog ikke sælges ”lopper”, mad- og drikkevarer fra standene.
Messen vil være åben fra kl. 11 til 16. 
Det er første gang i nyere tid, Tylstrup Erhvervsforening holder messe i hallen.
Der var også forberedt en erhvervsmesse den 22. marts 2020, som i øvrigt var udsolgt.
Den måtte dog aflyses, fordi Danmark blev lukket ned på grund af Covid-19.
  
 
 

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: