2022-11-17 08:35:12 | Kategori: Avis

 
Forberedelserne til søndagens julemarked i Vodskov Sognegård i fuld gang
 
VODSKOV: - Når vi er mange sammen, er det en fest at holde marked. Der har været gang i mange forberedelser, men nu er vi tæt på målet, lyder det fra arrangørerne af det årlige julemarked i Vodskov Sognegård.
Sidste år var julemarkedet en succes. 
Da markedet åbnede, var der kø helt ud til vejen af købelystne kunder. 
- Nu ser vi med stor spænding frem til, om alle de dejlige mennesker kommer igen.
Vi er i hvert fald indstillet på at gøre alt, hvad der står i vores magt for at imødekomme de besøgendes ønsker og behov.
Boderne bugner af lutter gode sager. 
Advent står for døren, så adventskransene er naturligvis bundet og flot pyntede. 
På markedet kan du udvælge lige netop den type pynt, som du har lyst til at gå op og lægge på kirkegården.
I ”Superchancen” er der mulighed for at supplere vinterforrådet med lækker bagværk, , marmelade og andre lækkerier. Der udtrækkes gevinster hver time på en gratis indgangsbillet.

Søndagsfrokost og frokostjazz
Fornyelse og traditioner går hånd i hånd. 
Som noget nyt er der mulighed for at købe en frokostbuffet med hjemmelavede lækkerier, men traditionen med frokostjazz fastholder vi med pianisten Jørn Hall og saxofonisten John Windbirk.

Lodseddel
Årets lodseddel har været på gaden siden den 1. oktober og er tæt på udsolgt. 
Atter engang har lokale givere sponsoreret gevinsterne.

Hvad skal pengene bruges til?
Vodskov kirkes julemarked støtter gennem den folkekirkelige organisation Danmission et projekt, der hedder ”Gør verdens børn til fremtidsbørn”. 
Danmission rækker ud til de fattigste børn i Asien og Afrina og støtter dem i at hjælpe sig selv gennem fællesskaber. 
Danmission tager vare på det hele menneske og arbejder på at skabe forandringer, der holder.
Danmission er garant for, at pengene når de rigtige hænder.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: