2022-11-09 08:52:04 | Kategori: Avis

 
Åbent hus hos virksomhederne i Tylstrup Businesspark
 
TYLSTRUP: Fredag og lørdag er der åbent hus i den nye Tylstrup Businesspark, der foreløbig har fire virksomheder samlet under ét tag hos Danish Art Weaving – det tidligere Vævegaarden.
I dag væves der ikke længere tekstiler i Tylstrup. Denne del af produktionen er flyttet til udlandet. I stedet koncentrerer Danish Art Weaving sig om den kreative og kunstneriske proces, der har gjort virksomheden internationalt kendt og benyttet til mange helt unikke opgaver verden over.
Derfor er blevet god plads til andre virksomheder i de rummelige lokaler.
 
Sadelmager 
 
Bl.a. har sadelmager Trine Mette Olesen flyttet sin virksomhed Equi Tailor ind i Tylstrup Businesspark, hvor hun har indrettet sig med værksted og udstilling. 
 
Handskeshoppen
 
Også Handskeshoppen, der ejes af Martin og Mathias Mattesen er flyttet ind i Tylstrup Businesscenter.    
Virksomheden importerer handsker fra forskellige leverandører i EU og har et stort udvalg af handsker til forskellige formål.  Bl.a. arbejdshandsker, skærefaste handsker og handsker til brug ved fødevarehåndtering.
 
Tylstrup Gulvhus
 
Sidste år rykkede flyttede Carsten B. Andersen sin virksomhed Tylstrup Gulvhus ind i de nye lokaler.
 
- Her har vi fået mere plads og lokaler, der er langt mere hensigtsmæssige til vort formål.
Her er der ruller med gulvtæpper, trægulve- og prøver på gardiner, persienner og solafskærmninger.
Tylstrup Gulvhus har ikke faste åbningstider.
- Det har altid være sådan, at kunderne ringer og laver en aftale, hvis de vil kikke på gulve eller gardiner. Det fungerer fint, og samtidigt er det den samme mand, der sælger varer og monterer den.
Carsten B. Andersen har 40 års erfaring i gulvbranchen, heraf de seneste 22 år som indehaver af Tylstrup Gulvhus. 
Det er også en erfaren mand, der tager sig af salg og montering af gardinerne, nemlig Bent Larsen, der indtil for nogle få år siden drev Tylstrup Bolighus.
 
MO Design 
 
Inden for kort tid flytter også virksomheden MO Design, der idag har domicili Vester Hassing,  også ind i Tylstrup Businesspark.
MO Design forhandler og designer moderne kvalitetsmøbler og unikke kreative løsninger til forhandlere af kreative miljøer.
 
Danish Art Weaving
 
Også Danish Art Weaving selv slår fredag og lørdag dørene op til det årlige fabriksudsalg af udgåede møbel- og gardinstoffer, plaider, forskellige garner og andet.
Fabriksudsalget tiltrækker hvert år masser af mennesker fra nær og fjern. Bl.a. flere vævelaug.
 
 
  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: