2022-10-21 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Vodskov Skytteforening fik 24 nye medlemmer på ”Skydesportens Dag”

VODSKOV: Lørdag deltog Vodskov Skytteforening i den landsdækkende ”Skydesportens Dag”.
Allerede tidligt om formiddagen mødte klubbens trofaste hjælpere op til fælles morgenmad, hvor arrangementets arbejdsopgaver blev fordelt. 
Under Vodskov Skytteforenings ”Åbent Hus” skulle der være skytter til at instruere gæsterne i at skyde med luftgevær, riffel, standard pistol, luftpistol, duel anlæg med pistol, og med bue og pil. 
Andre skulle assistere i køkkenet, der lavede mad til alle hjælperne, nogle skulle stå for den lovpligtige indskrivning for at måtte skyde, og endelig skulle der  gives grundig instruktion i skydesikkerhed.
Dermed var der brug for alle hænder. 
Omkring hundrede interesserede besøgte skydeanlægget. 
Der var mange roser fra besøgende over den flotte modtagelse man fik. 
Mange nåede at prøve alle ting, og computeren med medlemsregistrering havde travlt.  
24 meldte sig ind i Vodskov Skytteforening under arrangementet, og flere tilkendegav, at de ville komme igen senere og melde sig ind. 
Efterfølgende havde man i klubben svært ved at få armene ned, over det flotte fremmøde. 

 
Læs tidligere artikel her
 
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: