2022-10-06 08:00:00 | Kategori: Avis



Børnehuset Myretuen i Vestbjerg bagte for en sag

VESTBJERG:  Igen i år har Børnehuset Myretuen i Vestbjerg støttet ”Bag for en Sag”, der i samarbejde med Røde Kors gennem en årrække har støttet udsatte børn i Danmark.
- I år bliver alle pengene fra salget af børnenes bagværk dog doneret til katastroferamte børn fra Ukraine og andre lande, fortæller Pia Frisk fra Børnehuset Myretuen.
- I år fik vi hjælp af nogle af Myretuens forældre, der sammen med deres børn, havde meldt sig til at bage til det gode formål.
Vi havde to hyggelige eftermiddage i Børnehuset, hvor forældrene kom sammen med deres børn og købte kage 
- De fleste forældre nød kagen og kaffen eller theen her i Børnehuset. Men der var også nogle, som købte med hjem til resten af familien, fortsætter Pia Frisk. 
- Vi er stolte af, at vores søns børnehave stabler et så fint arrangement på benene, og selvfølgelig bakker vi op. Vi havde en hyggelig eftermiddag og var samtidig med til at støtte en vigtig sag. Dét er da virkelig et godt initiativ, tilføjer Rikke, der er forælder til et barn i Humlebistuen.
- Når vi støtter et projekt som ”Bag for en sag, har vi flere læreplanstemaer i spil. Det er bl.a. kultur, æstetik og fællesskab og Social udvikling. 
- Vi taler med børnene om, at der er børn rundt om i verden, der ikke har det lige så godt, som de har. Og at der er nogle børn, der har brug for at vi hjælper dem, slutter Pia Frisk fra Børnehuset Myretuen.  

 
Læs tidligere artikel om Myretuen her
 
 
  
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: