2022-10-04 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Kunderne hjælper Langholt-købmanden med de voldsomme el-regninger

VODSKOV: De voldsomme prisstigninger på elektricitet kan også mærkes hos købmanden i Langholt.
Købmand Pernille Jepsen har for længst taget sine forholdsregler. 
Nogle af kølemontrerne er lukket ned, og varer er blevet samlet på færre enheder.
De store sodavand er eksempelvis flyttet ind i butikkens specielle rum til frugt og grønt, hvor der køligt.
- Men du kan stadig købe en kold Coca Cola i butikken, smiler Pernille. 
Selvom der taget forskellige andre tiltag, bl.a. med at slukke for nogle af neonrørene, så er elregningerne fortsat voldsomme.. 
- Og hvad gør jeg? Skal jeg lægge et energitillæg oven i prisen, som andre købmænd har gjort?  Sætte prisen på en Cocio Kakaomælk op til 200 kr.  Hæve priserne et ordentligt nøk -  eller tage et gebyr pr. ekspedition? 
Nej, det er ikke nogle gode løsninger, konstaterer købmanden. 
I stedet fik hun den idé at hente hjælp hos kunderne ved at få dem til at sponsere butikkens kølemontre. 
- Det er helt og aldeles frivilligt – og på ingen måde noget krav. Betaler du et sponsorat på 1.000 kr. om måneden, får du dit navnetræk på kølemontren. Det er der allerede en række lokale virksomheder, der har gjort. 
- De private kunder kan, når de synes, indbetale et   beløb – lille eller lidt større via MobilePay, forklarer Pia Jepsen.
Mange bække gør – som det siges i det gamle ordsprog – en stor å. Og på den måde er borgerne i Langholt med til at sikre, at der forsat er en købmandsbutik i byen. Sammenhold gør stærk.
I de få år, Pia Jepsen har drevet købmandsbutikken, har der altid været solid opbakning fra kunderne.
Langholt oplever tilmed en pæn stigning af nye tilflyttere – og ikke mindst børnefamilier.
Bl.a. fordi der er en god skole – og en købmand.
- Mange kunder har – ved at føre husholdningsregnskab - fundet ud af, at det sagtens kan betale sig at handle hos den lokale købmand, hvor der i flere tilfælde er mere i indhold i ”pakningerne” end hos discountbutikkerne, understreger Pia Jepsen.

Samtidig er der god gammeldags service i købmandsbutikken, hvor kunder og personale kender hinanden, og hvor der altid er plads til en hyggelig bemærkning eller flere.
Som en anden service har købmanden i Langholt vareudbringning mandag og torsdag. 
Den varetages af en frivillig, der også har tid til en hyggesnak med de kunder, han kører ud til.
- Næsten ligesom da postbuddet i gamle dage også så efter, om alt var helt i orden hos de ældre borgere som fru Hansen eller hr. Pedersen.
- Jo, vi holder omsætning – og stort set også volumen. Derfor vi er helt overbeviste om, at vi nok skal komme gennem energikrisen, slutter Pernille Jepsen.
Ja, sammenhold gør stærk. Og i Langholt har de før vist, at de står sammen.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: