2022-09-21 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Børnene i Myretuen i Vestbjerg kom tæt på naturen 
 
VESTBJERG: Igen i år var Børnehuset Myretuen i Vestbjerg i uge 35 tilmeldt til det landsdækkende arrangement ”Naturens Uge”.
I år var emnet ”Naturen helt tæt på”. 
- De opgaver løste vi i Børnehuset på forskellig vis. Vi arbejdede med emnet over fire dage, hvor vi var rundt i fire forskellige gruppe og kom gennem alle vore seks læreplanstemaer, fortæller pædagog Pia Frisk fra Børnehuset Myreturen
- Vi kom gennem alle vore seks læreplanstemaer. Der var især sat fokus på natur, udeliv og science. Men også krop, sanser og bevægelse var i spil.
Børnene skulle lave musikinstrumenter og lytte til naturens lyde.
- Vi brugte en halvliters flaske, som vi fyldte med forskellige ting, som vi fandt i naturen. Det var både sten, pinde, blade og sand, hvorefter vi skulle ligge og lytte til de forskellige lyde omkring os på legepladsen, forklarer Pia Frisk.
 
At se på naturens forskellige farver
- Vi brugte en spilleplade med forskellige farver, hvor vi så skulle finde naturens ting i de farver, der var på spillepladen. 
- Vi havde også gennemsigtige farvede laminerede plastiklommer, som vi brugte til at se gennem. Så kom naturen til at se helt anderledes ud, fortsætter Pia Frisk.
 
Kreative med pinde
- Vi gik i skoven, hvor vi fandt forskellige pinde som vi kunne bygge figurer og skrive vores bogstaver med. 
 
At smage på naturen
Børnehuset har to æbletræer og et pæretræ på legepladsen
-  Det benyttede vi os af da vi skulle smage på naturen. Lige rundt om børnehuset var der også brombær, mirabeller, hyben og hyldebær. Så vi har virkelig fået smagt på naturen.  Uhmmmm, lyder det fra Pia Frisk 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: