2022-06-22 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Så fik Langholt endelig sin flydebro

LANGHOLT: I forbindelse med den store familiedag i Langholt forrige lørdag kunne den længe ønskede flydebroi byens anlæg endelig indvies.
Formanden for Langholt Samråd Karina Søborg bød velkommen og fortalte om den lidt kringlede proces med at få godkendt flydebroen
Den er blevet lidt mindre end oprindeligt ønsket, men allerede ved indvielsen levede den fil fulde op til sit formål og gav børnene mulighed for at undersøge søens liv på nærmeste hold. 
Flydebroen er den sidste etape af et større forskønnelsesprojekt, som Langholt tilbage i 2018 fik 500.000 kr. til af Aalborg Kommune. 
Projektet er både resulteret i forskønnelse af selve Anlægget, der nu er langt mere åbent og indbydende.
Der er skabt bedre sammenhæng mellem Anlægget, bålpladsen og skolen. 
Desuden er der skabt et mere sammenhængende og trafiksikkert område mellem skolen og hallen/sportspladsen.
Ønsket om en flydebro kom fra skolens børn, der inden ansøgningen til Forskønnelsespuljen blev spurgt om, hvad de ønskede sig for området. 
En større flok børn og voksne var mødt frem til indvielsen og fik serveret børnechampagne 
Straks efter Lilly Lykkegaard Pedersen havde klippet snoren over til den røde løber, der i dagens anledning viste vej til flydebroen, blev den taget i brug af en gruppe nysgerrige børn.
Søen er ikke dyb.  
Men derfor kan det godt være farligt at falde i fra den nye bro - særligt for de mindste. 
Langholt Samråd opfordrer derfor alle forældre i byen til at tage en snak med deres børn om brugen af flydebroen. 
Og ikke mindst til at tage dem med i anlægget og gå på opdagelse både i søen. 
Men også i de omkringliggende buskadser, hvor der er masser af krible- krable dyr at finde.   





Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: