2022-06-16 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Italiensk gymnasieelev søger værtsfamilie
17-årige Lucrezia skal i et år være elev på et nordjysk gymnasium

UDVEKSLING: 17-årige Lucrezia fra Italien glæder sig til snart at pakke kufferten og rejse til Danmark - nærmere bestemt Nordjylland, hvor hun har søgt om at gå på gymnasium. 
Hun rejser med udvekslingsorganisation GO! Study Scandinavia, der koordinerer udvekslingsophold for unge, internationale studerende i Skandinavien.
- I en tid, hvor der hersker krig i Europa, er det oplagt at invitere verden hjem til os selv og derigennem skabe dialog og lærerige kulturoplevelser, der kan bringe os tættere sammen og skabe fred og forståelse for hinanden, fortæller Elisa Sievers, der er Inbound Manager i GO! Study Scandinavia. 
- Vi formidler “hverdags-eventyr” mellem danske familier med interesse for kulturmøder og internationale unge med det formål at give forståelse for, at hverdagslivet ofte er ens, uanset hvor i verden, vi er vokset op. 
- Vi har forskellige traditioner omkring festdagene, som er spændende at få indblik i, men drømmene og udfordringerne er grundlæggende de samme. Møderne skaber netværk og langvarige relationer mellem almindelige familier på tværs af grænser, religion og generationer. 
- Det giver tryghed for den unge at bo hos en familie og det er en kæmpe gave for begge parter at få indsigt i hinandens hverdag, kultur og traditioner.
Værtsfamilier er lige så forskellige som familier er i almindelighed. 
Alder, sammensætning og interesser varierer mellem alle yderpunkter. Det vigtigste er at være nysgerrig og havehjerterum til at invitere en ny person ind i familien. 
Hvis man er en familie, hvor børnenes venner helt naturligt kommer og I joker med at huset ofte minder om en banegård, er man rigtig godt på vej. Som værtsfamilie for Lucrezia får I en social, ambitiøs og nysgerrig pige i familien, der kan lide kunst, svømmer og spiller tennis.
GO! Study Scandinavia søger en familie med elleruden børn til Lucrezia. 
Hun er indstillet på at bo i Nordjylland, hvor hun håber, der er en familie som har lyst til at tage imod hende.
- Værtsfamilien giver kost og logi til den unge, som til gengæld har pligter i familien på lige fod med de øvrige medlemmer. 
Forældrene i hjemlandet afdækker øvrige udgifter som transport, kontingenter, tøj og cafébesøg etc. Organisationen støtter eleven og familien gennem opholdet med sparring og hjælp til fx flytning, hvis kemien ikke passer.4 
Optimalt søger vi en familie til Lucrezia fra august til juni 2023, men vi er også interesserede i at høre fra familier, der vil tilbyde sig som værter fx fra august og frem til efterårsferien, slutter Elisa Sievers.
Nærmere oplysninger omkring Lucrezia og værtning i øvrigt kan fås ved henvendelse til GO! Study Scandinavia på tlf: 70 40 45 44.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: