2022-06-15 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Lions indsamlede 1.239 briller på valgstederne i Vodskov og Sulsted
 
SULSTED-VODSKOV: Under folkeafstemningen om det danske EU-forsvarsbehold den 1. juni, havde Lions Club Hammer Bakker opstillet bokse på afstemningsstederne i Sulsted og Vodskov, hvor vælgerne kunne aflevere deres brugte briller.
- Der blev i alt indsamlet imponerende 1.239 par briller, der nu vil blive efterset og udmålt - og blive givet videre til de herboende ukrainske flygtninge, der måtte have behov, fortæller præsident i Lions Club Hammer Bakker Ole Andersen.
- Vi er meget taknemmelige for en opbakning, vi møder lokalt som her ved brilleindsamlingen, og når vi hvert år stemmer dørklokker for at sælge vores Hammer Bakker-kalendere. Indtægterne herfra gør os i stand til at hjælpe i situationer som den aktuelle i Ukraine, fortsætter Ole Andersen.
 
50.000 lokale Lions-kroner til Ukraine
Han tilføjer, at Lions Club Hammer Bakker netop har øremærker 50.000 kr. til på forskellig vis at støtte ukrainske borgere i den vanskelige situation, de står i.  
Både dem der er flygtet ud af landet og dem tilbage Ukraine, der lever under forfærdelige forhold lige nu. 
Også Bækgaard Optik i Vodskov og Focus Optik i Bouet har bidraget til Lions Hammer Bakkers brilleindsamling.
Som en lille krølle på historien kan vi fortælle, at en kvindelig vælger kom til at aflevere sine nye briller i stedet for de gamle. 
Det problem blev dog heldigvis løst med hjælp fra Lions. 
Kvinden har fået sine nye briller tilbage.  
Alt endte dermed godt. Ligesom i eventyrerne. 
 

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: