2022-05-24 08:16:18 | Kategori: Avis

 
Sommerkoncert med Tine og Kristian Lilholt i Horsens Kirke
 
LANGHOLT: Torsdag den 2. juni giver Tine og Kristian Lilholt sammen med Frede Panduro og Lasse Jørgensen en stemningsfuld koncert i Horsens Kirke i Langholt.
Alle fire musikere har en lang karriere som udøvende musikere bag sig. Kristian Lilholt som både er musiker, komponist og sangskriver, og han elsker at spille kirkekoncerter.
- Musikken går op i en højere enhed med den åndelige bonus i kirkerummet, siger han. 
Kristian Lilholts varme og vedkommende ”menneskemusik” er noget af det mest iørefaldende og meningsfulde, Danmark kan byde på. 
Tine Lilholts fløjtespil er kendt over hele landet. Desuden mestrer hun også harpe og andre blæseinstrumenter.
- Der er kun plads til 100 publikummer i Horsens Kirke, hvis man skal kunne se de fire musikere. Og yderligere 50 i sidekapellet, hvorfra man ikke ser – men til gengæld kan høre koncerten, fortæller organist Lene Holt Nielsen.
Der er gratis adgang til koncerten, der er arrangeret af Kor- og Koncert udvalget i Horsens og Hammer sogne.
Da der uden tvivl bliver rift om pladserne, anbefales det at  tilmelde sig  via  kirkens hjemmeside Horsenshammer.dk. 
 

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: