2022-05-18 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Gallafest og Brass Band-træf på Nørresundby Gymnasium & HF
 
NØRRESUNDBY: Sidste skoledag nærmer sig for eleverne på Nørresundby Gymnasium & HF.
Det betød bl.a., at afgangsklasserne skulle holde deres gallafest med Lanciers. 
Eleverne blev modtaget af lærerne og eskorteret op ad den røde løber til en velkomstdrink, inden gallamiddagen blev serveret i kantinen. 
Flere af eleverne blev tydeligvis noget overraskede over at se deres lærere klædt som tjenere. 
Ingen gallafest uden en tale og den leverede lektor Anders Olesen i vanlig humoristisk stil.
 
Swung i skørterne
Efter middagen kastede afgangseleverne sig ud i Les Lanciers. 
Idrætshallen var fyldt med flere hundrede forældre, der spændt ventede på at se deres voksne børn på dansegulvet.  
Dansen gik nærmest bedre end nogensinde. 
Der var swung i skørterne, og flere piger måtte give fortabt og smide stiletterne for at følge med.
Senere blev der vrikket til mere moderne toner, inden rektor til midnat tonede frem og meldte ud, hvilke fag der var blevet trukket ud til eksamen. 
Det blev som altid modtaget med blandede følelser.
 
Brassband-træf
Lørdag morgen slog skolen igen dørene op til fest. 
Aalborg Musikkonkurrence benyttede igen i år gymnasiets festsal til at afvikle træf/konkurrence for Brass Bands fra hele landet. 
Midt på dagen uddelte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen Herbert Møller Prisen, der uddeles årligt til en person eller et ensemble som har gjort en særlig indsats for dansk brassband musik.
Mon ikke den gamle skole glædede sig til det blev mandag og hverdag igen? 
Det er lidt hårdt med al den fest og musik, når man nærmer sig de 60 år.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: