2022-02-22 10:15:58 | Kategori: Avis

 
Første spadestik taget til 18 nye lejeboliger i Vestbjerg
 
VESTBJERG: Onsdag formiddag tog rådmand for By og Land, Jan Thaysen sammen med formanden for organisationsbestyrelsen de første spadestik til Sundby-Hvorup Boligselskabs 18 nye ejeboliger, der opføres på Niels Lyhnes vej i Vestbjerg.
Boligerne, der bliver på 104 kvm i to plan, får beliggenhed på en del af det tidligere Vestbjergs Stadion – tæt på byen mod nord og med en udsigt til et naturskønt område mod syd.
- Vestbjerg er en by i udvikling, og hvor det sker rigtigt meget. For år tilbage husker jeg Vestbjerg som en by, man bare kørte forbi. Sådan er det ikke mere. Vestbjerg et attraktivt sted at bosætte sig, sagde Jan Thaysen.
Rådmanden fremhævede også, at den kommende cykelsti mellem Vestbjerg og Vodskov vil binde de to byer nærmere sammen til fælles bedste.
Efter spadestikket var der formiddagskaffe og bagværk til de fremmødte.
Sundby-Hvorup Boligselskab oplyser, at mange allerede har vist stor interesse for at flytte ind de nye lejeboliger der ventes at stå klar til indflytning inden sommerferien i 2023.
 
 
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: