2022-01-11 09:02:00 | Kategori: Avis

 
Gartneriet i Hammer Bakker:
Hvem stjæler og mishandler vores får?

VODSKOV: Der er endnu engang blevet stjålet får fra Gartneriet i Hammer Bakker.
Inden for de seneste par måneder er der stjålet tre får, der gik bag en solid indhegning.
Ét af fårene blev senere fundet dødt med blod fra mule og bag.
Natten mellem 3. og 4. januar blev der stjålet et gimmerlam. Lammet blev fredag morgen fundet dødt ved Viren - dødt ved Viren - med blod ud af mulen.
- Vi kan se, at hegnet har været løsnet. Samtidigt var der åbnet for den udvendige vandhane, så den løb hele natten, fortæller pædagog Lene Skov fra Gartneriet.

Gartneriet har tidligere oplevet flere tilfælde af hærværk, hvor gartneriets kaniner og heste er blevet sluppet ud af deres bure og indhegninger.
- Vi er meget kede af, at der er nogen, der ikke kan lade vore dyr gå i fred og gør dem ondt.   Lige nu overvejer vi, om vi fortsat skal have får på gartneriet.
- Men det er heller ikke den løsning, vi ønsker, fordi vort dyrehold indgår i den pædagogik, vi bruger overfor vore borgere - med både at give dem et ansvar og et arbejdsområde. Vore dyr bliver i den grad passet og plejet på bedste vis, siger Lene Skov.
Der er nu iværksat en større overvågning af området i flere af døgnets timer.
- Vi har også en appel til de mange, der bruger området omkring gartneriet i Hammer Bakker rekreativt. Nemlig at de vil være ekstra opmærksomme på, hvad der foregår i området. Og eventuelt kontakte politiet på 114, hvis de opdager noget usædvanligt, slutter Lene Skov.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: