2021-12-21 10:05:03 | Kategori: Avis

 
Snedronningen havde tryllesne med til Vodskov

VODSKOV: Mod vejrguderne kæmper selv de stærkeste forgæves.
Lørdag formiddag havde Vodskov Erhvervsforening inviteret selveste snedronningen til byen for at skabe ekstra julestemning i byen.
Selvom snedronningen både havde sin is-krone på hovedet – og sin magiske is-tryllestav i hånden, så var det mere end begrænset, hvor mange snefnug, der faldt ned fra himlen.
Men magi og fantasi er hinandens trofaste følgesvende.
Derfor havde snedronningen medbragt tryllesne, som hun bl.a. dryssede ned over Sigurd.
Sne kunne Sigurd godt bruge noget mere af – og ikke mindst til en kælketur og til at bygge en snemand af.
Med en snedronning på besøg i Vodskov, var der også behov for noget at lune sig på.
Og det sørgede Hammerpigerne fra Lions for ved at servere varm gløgg og æbleskiver til alle.
Trods manglen på sne var det vist tydeligt, at julestemningen har indfundet sig i Vodskov.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: