2021-11-09 10:46:18 | Kategori: Avis

 
Vodskovs sognepræst Oscar Lied har opsagt sit embede

VODSKOV: Sognepræst Oscar Lied har opsagt sit embede i Vodskov Kirke.
Sammen med sin amerikanskfødte kone Laurel og parrets lille datter har Oscar Lied besluttet at flytte tilbage til hjemlandet Norge for at være tættere på familien.
Oscar Lied tiltrådte embedet som sognepræst i Vodskov i november 2017, hvor han afløste Erik Boye.
- Vi er selvfølgelig kede af, at Oscar har besluttet at forlade os. Men vi har også fuld forståelse for hans beslutning, siger formanden for Vodskov Menighedsråd Hans Jørgen Dalum.
Menighedsrådsformanden tilføjer, at Oscar Lied har ydet en både flittig og værdifuld indsats i sognet - samtidigt med, at han som nordmand har skullet tilegne sig det danske sprog.
Oscar Lied fratræder embedet den 31. januar 2022, Inden da skal han også have afviklet noget ferie.
Selvom der er mangel på præster, tror Hans Jørgen Dalum ikke, at der bliver problemer med at få besat embedet.
- Vodskov har et godt ry som et  aktivt og attraktivt sogn med et rigt og varieret udbud af både kulturelle og kirkelige aktiviteter.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: