2021-10-12 14:50:30 | Kategori: Avis

 
Ny vuggestue i Vestbjerg – og to nye børnehaver i Vodskov

VODSKOV-VESTBJERG: Med et stigende børnetal bliver der pres på pasningsgarantien i Aalborg Kommune de kommende år.
En befolkningsprognose forudser, at der frem til 2025 bliver 425 flere børn i alderen 0 – 2 år, mens antallet af 3-5 årige stiger med 132.
Dermed er der behov for 304 nye pladser til de 0 -2 årige - og 132 ekstra pladser til de 3 – 5 årige.
- For at sikre pasningsgarantien i forhold detstigende behov for vuggestue- og børnehavepladser, er der  i de kommende år afsat ekstra midler til nye institutioner udover dem, der allerede er godkendt af byrådet,næstformand i Social- og Familieudvalget Anne Honoré Østergaard (V)

Endnu en ny børnehave i Vodskov
I Vestbjerg åbnede der allerede i august i år en midlertidig vuggestue med plads til 15 børn - i en pavillon ved Børnehaven Myretuen.
- Vuggestuen her gøres permanent i 2023.
Anne Honoré Østergaard tilføjer, at det allerede er besluttet, at opføre en ny børnehave i Vodskov hurtigst muligt.
- Men som udviklingen i børnetallet tegner sig, skal der stå endnu én ny institution klar i Vodskov i 2028 med plads til 30 vuggestue- og 60 børnehavebørn.
Udover Vodskov og Vestbjerg er der også andre nye børneinstitutioner på de kommende års budget
- I Sorthøj i 2026 (50 vuggestue- og 100 børnehavepladser)
- Centrum i 2027 (60 vuggestuepladser)
- Højvang i 2028 (40 vuggestue- og 80 børnehavepladser)
Fødselstallet i Aalborg Kommune har været stærkt stigende. I maj 2021 oplevede man det største antal fødsler i fem år.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: