2021-09-22 08:41:35 | Kategori: Avis

 
Lions Hammer Bakker fejrer 50 års jubilæum

TYLSTRUP: På lørdag markerer Lions Club Hammer Bakker sit 50-års jubilæum med en reception på Tylstrup Kro.
I den anledning uddeler klubben et stort antal donationer til lokale foreninger og humanitære formål.
Listen over de humanitære formål og lokale foreninger, der gennem årene har modtaget støtte fra Lions Club Hammer Bakker er mere end almindelig lang.
Eksempelvis var det Lions Club Hammer Bakker, der donerede hjertestartere med tilhørende kurser til områdets sportshaller. Desuden har klubben støttet talrige andre lokale humanitære formål.

En krone ind – en krone ud
Lions Club er en verdensomspændende humanitær organisation, der blev stiftet i USA i 1917.
Den arbejder efter princippet ” Én krone ind – én krone ud”
Det betyder, at der ikke bruges én eneste af de indsamlede kroner til administration.
Den slags betales udelukkende af medlemmernes kontingenter.

Hammer Bakker-kalenderen
Én af Lions Hammer Bakkers største indtægter kommer fra den årlige Hammer Bakker-kalender med fotos fra lokalområdet, der udgives sammen med Hammerpigerne.
Klubbens medlemmer skover også brænde, som sælges på tankstationer og i  lokale dagligvarebutikker.
Andre indtægter kommer fra anderæs i Limfjorden – vor hver and har et nummer, der matcher med en lodseddel. Dertil salget af bogen ”Barn af Vendsyssel”, der udkommer hvert andet år. Desuden tjener ”løverne” en skilling ved at pakke Vin-Gavens mange portvins-julekalendere.

Det sociale klubliv
Lions arbejder både på internationalt, nationalt og lokalt niveau – og har ved katastrofer ude i verden hurtigt kunne sende økonomisk hjælp.
En væsentlig faktor i at være medlem af Lion Club Hammer Bakker er ikke mindst det gode sociale fællesskab og samvær, der altid hersker.
Lørdag aften fejrer medlemmerne af Lions Club Hammer Bakker og deres fruer 50 års jubilæet med en stor gallafest på Tylstrup Kro.
Selvfølgelig i bedste Lions-stil: - For egen regning, naturligvis.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: