2021-09-01 07:03:00 | Kategori: Avis

 
Sensommerens Vodskov Open by Night blev et ægte hyggetræf

VODSKOV: Torsdag aften strømmede godtfolk fra nær og fjern til Vodskov, hvor Erhvervsforeningen, efter tre corona-aflysninger, endelig igen kunne holde den traditionsrige Open by Night på næsten helt normal vis.
Det eneste, der manglede, var det lille tog ”Futte”, der på grund af reparationsarbejde måtte blive hjemme i sin remise.
Vejret var perfekt. Hverken for varmt eller for koldt. Blæsten var også løjet af.
Man fornemmede tydeligt, at alle hyggede sig – lige fra de alleryngste i barnevognen til de ældste.
Tre steder i byen, ved Lyd & Billed, Brunø og Tiff, sørgede De tre Troubadourer for dejlig musik til den gode stemning.
Byens travle butikker lokkede med gode tilbud. Og meldte sulten og tørsten sig, var der også råd for det flere steder i byen.
Du kunne se mange køretøjer, lige fra smukke veteranbiler fra Vodskov VeteranBil Club – til JK Autos moderne Plug-in-biler, der kan køre på både el- og benzin.
Børnene kunne blive ansigtsmalet hos både Nordjyske Bank og Vin-Gaven, og flere steder var der forskellige konkurrencer.
Vi nærmer os hastigt et byråds- og regionsrådsvalg. Og derfor kunne du møde både byråds-og regionsrådskandidater fra både Socialdemokratiet og Venstre på Vodskovs hovedstrøg,
Billeder siger ofte mere end mange ord, så derfor tager vi dig nu med på en Open by Night-rundtur.
Vodskov Erhvervsforening siger på gensyn i maj 2021.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: