2021-08-04 07:02:00 | Kategori: Avis

 
Vodskov og Tylstrup gør klar til Open by Night

VODSKOV-TYLSTRUP: Tiderne er ved at blive normaliseret efter mange måneder med forskellige corona-restriktioner.
Det betyder, at der igen kan holdes Open by Night i både Tylstrup og Vodskov.
I Tylstrup blev sidste års Open by Night aflyst, mens der i Vodskov i stedet har været tre ”Langtorsdage”, hvor butikkerne har haft åbent med gode tilbud til kl. 21.00. Men helt uden den sædvanlige ”Open by Night”- festivitas - og uden en aflukket hovedgade for kørende trafik.
Derfor er der i begge byer lagt op til ekstra festlige Open by Nights. I Tylstrup fredag den 20. august og i Vodskov torsdag 26. august.
Udover gode tilbud i butikkerne, håber de to byers erhvervsforeninger også at foreninger og andre erhvervsdrivende vil byde ind med en aktivitet, der kan gøre aftenerne ekstra festlige.
For foreningslivet er Open by Night den perfekte lejlighed til at møde borgerne på gaden og få dem indskrevet til den kommende sæsons aktiviteter.
Open by Night er også et perfekt udstillingsvindue til at vise, hvad byerne formår.
Open by Night tiltrækker nemlig ikke kun byernes egne borgere, men også gæster udefra.
Med et opsparet behov for under festlige former at mødes med andre, er der udsigt til at aftenerne bliver meget kraftige publikumsmagneter.
Har du ikke allerede planlagt din forretnings- eller foreningsaktivitet, så haster det, så den kan meldes ind til programsiderne i Vodskov Avis.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: