2021-07-21 08:19:47 | Kategori: Avis

Team Rynkeby Nord takkede nej til champagne på den franske ambassade

HOSTRUP: Lørdag vendte det nordjyske Team Rynkeby hjem efter en 1.100 km lang cykeltur Danmark Rundt.
Lige som sidste år satte corona-restriktionerne ”en kæp i hjulet” i at kunne cykle til Paris, som i normale tider altid har været den endelige destination.
Ude i det danske sommerland har man kunnet se 19 forskellige Team Rynkeby på landevejen. For når man nu ikke kunne cykle til Paris, måtte der tænkes alternativ – og i stedet cykles Danmark Rundt.
Det nordjyske Team Rynkeby nåede dog som det eneste cykelhold et smut over grænsen til Nordtyskland.
- Det har været en forrygende tur med masser af gode oplevelser, fortæller autoforhandler Ib Jensen, Bilgården Hostrup, der er én af det nordjyske Team Rynkebys faste ryttere.
Endemålet for nordjyske cykelryttere var København, hvor den franske konsul i Nordjylland Anker Laden-Andersen havde formidletet besøg på den franske ambassade.
- Her blev vi tilbudt et glas champagne, men måtte desværre takke nej, fordi vi ikke må indtage alkohol, når vi cykler.
At nogen – helt utænkeligt - siger nej tak til et godt glas champagne, havde man i øvrigt aldrig før oplevet på ambassaden.
Rytterne nåede også omkring Fredensborg Slot - og Holbæk Fjord, hvor rytterne sprang af jernhestene og fik et afsvalende bad.
Hjemkomsten til Aalborg blev fejret med maner på C W Obels Plads, hvor rytterne blev modtaget af deres familier og venner.
Også Søgaards Bryggeris brandbil var kørt frem, så alle kunne få slukket tørsten.
Hjemvendt til Hostrup føler Ib Jensen sig ikke det mindste træt.
- Når man cykler hver dag for at holde sig i god form, har man altid lyst til at sætte sig på jernhesten igen.
Formålet med Team Rynkeby er som altid at cykle penge ind til bekæmpelse af børnecancer og andre kritiske børnesygdomme.
 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: