2021-07-21 08:12:53 | Kategori: Avis

Så kom Vodskovs grønne pigespejdere endelig på sommerlejr

VODSKOV: Sidste år skulle de yngste af Vodskovs grønne pigespejdere have været på landdelslejr – sammen med andre spirer og grønsmutter.
På grund af corona måtte landdelslejren aflyses – og udsættes til 2021.
Men her satte corona-pandemien endnu engang grænser for udfoldelserne: Landsdelslejren 2021 måtte ligeledes aflyses.
Derfor blev der tænkt både alternativt og kreativ.
Det materiale, der skulle være brugt under landsdelslejren 2021, blev i stedet sendt ud til samtlige spejdergrupper i landsdelen.
Hver enkelt gruppe kun så selv lave deres egen lille lejr med samme indhold som i resten af landet.
I Vodskov-gruppen blev det besluttet at slå sig sammen med De grønne Pigespejdere i Aalborg om at holde lejren ”Terra 202. Det skete fra fredag den 3. til søndag den 4. juli. ved ”Skrænten” ved Poulstrup Sø, hvor alle overnattede i telte.
- Da det var den første lejr i to år – og første gang flere af pigerne var hjemmefra – og tilmed skulle sove i telt, var de to overnatninger lige tilpas for de fleste, fortæller Inger Samsø Engberg fra Vodskovs grønne Pigespejdere.
- Spejderne bruger naturen aktivt. Vi vil derfor gerne lære alle vore piger, hvordan de kan være med til beskytte naturen.  Lejrens tema var derfor Klimaet”. Det handler ikke kun om at samle affald op, men også at lære pigerne, hvordan vore vaner påvirker naturen, hvad vi selv kan gøre, og hvorfor de voksne snakker så meget om klimaet, forklarer Inger Samsø Engberg.
På lejren lavede De grønne Pigespejdere bl.a. insekthoteller, vandkikkerter, vandkredsløb og løste opgaver om Jorden. Der var også tid til leg, en hjemmelavet vandrutsjebane, en badetur i Poulstrup Sø – og så selvfølgelig lejrbål, flaghejsning, tusmørkeløb og en andagt.
- Vi havde en dejlig sommerlejr sammen med vore spire- og smuttepigespejdere. Nu håber vi blot, at det ikke varer alt for længe, inden vi skal på tur igen. Måske endda med vore nye spejdervenner fra Aalborg, slutter Inger Samsø Engberg.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: