2021-07-14 07:00:00 | Kategori: Avis

Fin start for de nordjyske Team Rynkeby-ryttere

HOSTRUP: Lørdag morgen satte det nordjyske Team Rynkeby-hold sig atter i sadlerne.
Ganske vist har corona-restriktionerne lige som sidste år sat en ”kæp i cykelhjulene”, således at turen til Paris er erstattet af en uges cykeltur Danmark Rundt - med en afstikker til Nordtyskland.
Formålet med cykelturen er som altid at samle penge ind til bekæmpelse af børnecancer og andre kritiske børnesygdomme.
Lørdagens destination var Kolding- en tur på 200 km, der blev tilbagelagt i et helt perfekt cykelvejr.
Søndag kørte rytterne over grænsen til Tyskland.
Én af de faste ryttere på det nordjyske Team Rynkeby er autoforhandler Ib Jensen, Bilgården Hostrup, der sammen med MN Auto i Tylstrup har sponseret holdets følgebiler, der sørger for service og forplejning undervejs.
Når man ikke er professionel cykelrytter, sætter man sig ikke bare i sadlen og cykler Danmark Rundt. Rytterne skal være i god form, og derfor har det nordjyske hold trænet både efterår, vinter og forår
Udover det nordjyske Team Rynkeby deltager 18 andre danske hold.
Der er også udenlandske Team Rynkeby-hold, der gennemfører tilsvarende nationale cykelture– og med samme gode formål.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: