2021-06-30 07:02:00 | Kategori: Avis

 
Vodskov Skoles 7. klasse på ”Operation Lejrskole”

VODSKOV: For 7. klasserne på Vodskov Skole har skoleårets næstsidste uge været helliget en fælles arbejdsindsats med det formål at tjene penge til den forestående lejrskoletur.
Elever og lærere fra de tre klasser rejser i januar måned til Stöten i Sverige for at prøve deres grænser af på skipisterne, og for yderligere at styrke det fællesskab, som prioriteres højt på Vodskov Skole.

Operation Lejrskole
Under titlen Operation Lejrskole har eleverne i løbet af ugen været optaget af mange forskellige slags arbejde.
Kreativiteten og virkelysten har været stor, og de unge mennesker har opsøgt både private borgere og lokale erhvervsdrivende, som til gengæld har budt ind med spændende, sjove og ikke mindst indbringende opgaver.
Der er blandt andet blevet knoklet med have- og malerarbejde, dyrepasning og indsamling af pantflasker, ligesom Rema1000 har givet et flot honorar for at få omdelt flyers i og omkring Vodskov.

Endelig kan eleverne begynde at glæde sig
Det har selvfølgelig handlet om at tjene penge.
Men det har i høj grad også handlet om at skabe en fælles ansvarsfølelse og et ejerskab over den rejse, eleverne skal på sammen.
Og så har ugen naturligvis også givet en kærkommen mulighed for, at elever og lærere for alvor kan begynde at glæde sig til de oplevelser, der ligger forude.
I en tid hvor nærvær, fællesskab og lyse fremtidsudsigter har haft trange kår, tyder meget nu på, at verden åbner op, og vi kan begynde at se frem.
På 7. årgang på Vodskov Skole ser de frem til turen til Sverige i begyndelsen af 2022.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: