2021-06-16 07:03:00 | Kategori: Avis

 
Langholts nye skoleleder:
Små skoler kan noget helt unikt

LANGHOLT: - En lille skole kan noget, en stor skole ikke kan, siger Langholt Skoles nye skoleleder Tommy Bundgaard.
- Her er der et godt fællesskab, hvor vi kommer hinanden ved. Det er med til at sikre, at alle trives og har det godt, siger Tommy Bundgaard, der kommer fra et en stilling som viceskoleleder på Gl. Lindholm Skole.

Synlighed og nærvær
Selvom den nye skoleleder har undervisning, lægger han stor vægt på at være synlig – og være tilgængelig for både elever, lærere og skolens øvrige personale.
Det siges ofte, at skolesekretæren er skolens mor. Det er hende, der trøster og sætter plaster på knæet, når eleven er faldet.
Måske kan man også påstå, at Tommy er en slags ”skolens far”.
I hvert fald er han klar til at trøste, når én af eleverne er ked af det:
- Forleden havde én af skolens 0. klasse-elever glemt sin krammebamse derhjemme. Og det var vedkommende meget ked af. Så gav jeg hende et lille kram og en lille snak. Og så var hun glad igen.

Tillid
Skulle der opstå problemer med én eller flere af eleverne, hjælper det ikke meget at skælde ud.
I stedet handler det om at forklare eleven hvorfor en bestemt måde at opføre sig på, ikke lige er hensigtsmæssigt. At skabe respekt ved at vise tillid.

Skolen som kulturelt samlingssted
Udover at være skole ser Tommy Bundgaard gerne, at Langholt Skole udvikler sig til et kulturelt samlingssted for hele byen.
Eksempelvis med kunstudstillinger og forskellige arrangementer, når nu lokalerne alligevel står tomme om aftenen.
Tommy Bundgaard glæder sig også over det gode samarbejde mellem skolen og byens borgere.
- Blandt andet har skolen nogle læsevenner, som er Langholt-borgere, der kommer og læser sammen med børnene. Der er også et samarbejde med Ældrebadminton, hvor børnene og seniorerne mødes og spiller sammen.
Det er nogle af de ting Tommy Bundgaard gerne ser udbygget.
Som ny skoleleder er der mange nye opgaver at tage sig af. Men ikke ukendte, når man kommer som job som viceskoleleder.
Tommy Bundgaard tiltrådte stillingen som ny skoleleder 1. maj .

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: