2021-06-02 07:01:19 | Kategori: Avis

 
Voldsomt svineri ved affaldsbobler i Vodskov

VODSKOV: Det er tankevækkende, at mens Vodskov Samråd i sidste uge opfordrede byens borgere til at gribe fat i handsker, affaldsstænger og affaldsposer for at gøre Vodskov til en ”Ren By”, så er der andre, der sviner.
Én af vore læsere gør opmærksom på de glas- og papirbobler, som Aalborg Kommune har opstillet på SuperBrugsens parkeringsplads ved stien op til Wild Westvej.
Ved et besøg på stedet kunne Vodskov Avis notere, at der bogstaveligt talt flød med henkastet affald omkring boblerne. Fx resterne af en skumgummimadras, flere indkøbsposer med usorteret plastaffald, urtepotter, træ, glasskår fra en vinduesrude og meget andet ragelse.
Bemærkelsesværdigt stod der også en stor pose med tomme rødbedeglas, selvom affaldsboblerne til glas var næsten tomme. (Dovenskaben længe leve)
Vores læser fortæller videre, at han har desuden har oplevet, at der omkring boblerne også har ligget forskellige personlige dokumenter, der formentlig stammer fra oprydningen af et dødsbo.
Tankevækkende, fordi der er gode muligheder for at afskaffe affald i Aalborg Kommune.
For en god orden skyld skal det understreges, at boblerne intet har med SuperBrugsen at gøre.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: