2021-05-26 07:03:00 | Kategori: Avis

 
Vodskovs veteranbilister på tur til 50'ernes USA
 
VODSKOV: Der var både forår og masser af nostalgi i luften, da 15 smukke, blankpolerede automobiler fra Vodskov Veteran Bil Club onsdag aften kørte ud på den første store fælles udflugtstur efter corona-nedlukningen.
Der blev kørt af ”Highway 10” frem til målet for udflugten ”The Old Service Station” i Rold, hvor der blev skruet endnu mere op for nostalgien.
Det kan godt være, at ikke alt var lige godt i de gode gamle dage. Men meget var.
”The Old Service Station” er som at vende tilbage til 50érnes USA, med masser af amerikanske dollargrin, motorcykler, pølsevogn, jukebokse flotte emaljeskilte, Pinball-maskiner og alt muligt andet.
Det var lige før, man også forventede at kunne hilse på nogle af 50'ernes store filmstjerner Cary Grant, James Dean, Marlo Brando eller endnu bedre Marilyn Monroe.
”The Old Service Station” var oprindelig tankstation og Mercedes-værksted. Efterhånden blev bygningerne forfaldne. Brian Grønhøj og Per Karmark, der begge har en passion for 50'ernes USA fik, dem renoveret – og har skabt en lille tidslomme fra dengang din aldrende og rige amerikanske onkel gik i korte bukser – og Eisenhower var præsident i Guds eget lan.
Medlemmerne af Vodskov Veteran Bil Club fik oplevelsesrig på start sæsonen, hvor mange andre spændende udflugter med deres flotte køretøjer venter. Både til fornøjelse for chaufførerne og deres passagerer selv. Og kke mindst til glæde for de medtrafikanter, de møder på deres ture.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: