2021-04-14 08:02:00 | Kategori: Avis

 
Susan fra Langholt udgiver bogen ”Forbudte Følelser”
Mangel på omsorg og kærlighed har præget Susans Julskovs barndom, ungdom og voksenliv


LANGHOLT: Susan Julskov, der i dag bor i Langholt, har netop udgivet bogen ”Forbudte følelser”.
Umiddelbart kunne titlen tyde på et stykke kiosklitteratur – med en fiktiv spændings- eller kærlighedshistorie.
Susan Julskovs ”Forbudte følelser” er på ingen måde fiktiv – men er hendes egen stærke personlige beretning om sin opvækst i Svendborg, hvor der var fravær af omsorg, tryghed og kærlighed. Med en far, der både var alkoholiker, voldelig og seksuelt krænkende – og en mor, der på grund af sin sygdom ikke var i stand til at tage sig af sine børn.

Udenfor fælleskabet
Allerede da Susan som lille pige legede med dukker, drømte hun om den ideelle kernefamilie, hun selv ville være mor i.
Sådan kom det ikke til at gå.
Når man er anderledes, bliver man oftest mobbet. Det er ikke let for et barn, der hele tiden søger tryghed, accept og venskab. De andre i klassen opfatter én som   påtrængende, hvilket har den modsatte effekt.
Derfor er den veninde, man lykkes at få tilknytning til, oftest en pige i en lignende situation.

Selvskade
Som 12-årig begynder Susan at skade sig selv.
To år senere anbringes hun i familiepleje.
Hun knytter venskab med en veninde, begynder at ryge hash – og får den levevis, den slags kan føre med sig.
To ægteskaber bliver det også til, som på sigt ikke giver Susan den kærlighed, tryghed, omsorg og lykke, hun hele tiden har stræbt efter. Hun får dog en datter og en søn.
Hos Susans forældre er der ikke megen hjælp at hente, dog er der en farmor, som er en sikker, forstående og omsorgsfuld tilflugtshavn, når livets truende bølger bliver for voldsomme.

Opmærksom og omsorgsfuld pædagog
Livet er fortsat en kamp for Susan.
Hendes ønske om at skabe lykkelige rammer og det gode liv for sine børn og sig selv – synes uopnåelige. Ingen synes at være opmærksomme på hendes kamp med problemerne.
Men pludselig får pædagogen Mette, der er ansat i hendes børns daginstitution øjnene op for Susans problemer, og viser noget af den omsorg, hun har higet efter hele sit liv
Som hun skriver i sin bog:
- "De forbudte følelser" trådte nu ud i lys lue og den lille pige, der boede inde i mig, som higede så meget efter omsorg, trådte nådesløst og krævende frem, og jeg var ikke i stand til at undertrykke hendes behov. Jeg fik en voldsom trang til, at Mette skulle passe på mig, men jeg kæmpede imod det bedste jeg kunne, for det var jo helt uhørt, at jeg fik et barns behov for omsorg, når jeg var voksen og selv mor til to.
De selvdestruktive tanker, som ellers havde været væk i mange år, bankede også på igen. Jeg gik til lægen igen og fik beroligende piller og noget at sove på.         
Blandt andet bliver Susan reddet fra en overdosis.

Stærk af modstand
Susan Julskov er født i 1973 i Svendborg – og er uddannet pædagogmedhjælper, har blandt andet arbejdet som dagplejemor og senest i 2007 som biblioteksmedhjælper.
I 2009 blev hun førtidspensionist på grund af angst, depression og PTSD som følge af en hård opvækst.
Sidste år flyttede hun til Langholt.
I dag fremstår Susan som et menneske, der er blevet stærk af den modstand, livet har budt hende.
Hun fortæller, at det at skrive sin historien om sit barske liv, har været en terapi.
Susan håber også, at andre – eksempelvis pædagoger, lærere og andre, der har med mennesker at gøre, vil læse og drage nytte af bogen. Og blive opmærksomme  påsignalerne fra de børn, der har det svært i deres familier.

Børnene
Susans 24-årige datter Sandra studerer psykolog – og lever på tredje år lykkeligt sammen med sin kæreste.
Sønnen – 20-årige Andreas, der har Aspergers syndrom – er i gang med at afslutte sin ungdomsuddannelse. Han bor for sig selv, dyrker musik og ser frem til et skånejob.

Det dyrebareste
Som afslutning på sin – meget velskrevne og letlæselige - bog ”Forbudte følelser”, skriver Susan Julskov:
- Når jeg ser på mine børn, bliver jeg stolt og glad over, at jeg valgte at kæmpe for mig selv – og dermed også for dem. Jeg har med tiden lært, at jeg ikke kan passe på andre, hvis jeg ikke kan passe på mig selv. I den sammenhæng giver min farmors ord god mening:
- Det dyrebareste jeg har, er mig!
Meget symbolsk havde Susan Julskov under sit besøg på Vodskov Avis en trøje med påskriften ”No. 1”.
At skrive en bog - som Susan har gjort - kan kun gøres af en modig og stærk nummer 1-pige.
”Forbudte drømme” kan stærkt anbefales - og kan købes i Bog & Idé eller hos forlaget Mellemgaard.dk.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: