2021-04-07 08:00:25 | Kategori: Avis

 
Realistisk mulighed for cykelsti mellem Vodskov og Vestbjerg

VODSKOV-VESTBJERG: Torsdag før påske poppede der en rigtig god nyhed i mailboksene hos samrådsformændene i Vodskov og Vestbjerg – og hos medlemmerne af landsbyklyngesamarbejdets udvalg ”Mobilitet og Tilgængelighed”.
Ét af udvalgets største ønsker er at få etableret en cykelsti langs den smalle og trafikfarlige Tingvej,
Nu er muligheden for at få ønsket opfyldt kommet godt stykke nærmere.
I føromtalte mail fortæller civilingeniør Hanne Iversen Hansen fra Trafikplanlægningen under Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning, at Vejdirektoratet har udbudt en ny cykelpulje på 150 mio. kroner. Og at man lige nu søger projekter.
Landets kommuner kan søge om at få del cykelpuljen puljen, hvis altså de selv betaler halvdelen af det, det koster at anlægge en cykelsti.

Aalborg Kommune byder ind
Og så til den gode nyhed.
I sin mail skriver Hanne Iversen Hansen desuden, at Aalborg Byråds By- og Landsskabsudvalg har givet grønt lys til, at der søges om tilskud fra puljen til en cykelsti langs Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov.
- Projektet lever op til kriterierne i puljen – og et tilmed et stort ønske fra mange borgere. Nu må vi krydse fingre for, at vi kommer gennem nåleøjet.
Hanne Iversen Hansen oplyser endvidere, at der i vinter blev lavet overslag over økonomien i projektet.
Udgangspunktet er, at der laves enkeltrettede stier i hver side af vejen.

Tingvej - en kompleks strækning
- Alle detaljerne skal løses hen ad vejen, når vi forhåbentlig får et positivt svar fra Vejdirektoratet. Det er en kompleks strækning, der betyder, at der skal købes arealer til stien.
- I Vodskov forventer vi at lave stien fra Langbrokrovej, mens vi i Vestbjerg har flere muligheder. Her er der en strækning med fortov, som vi eventuelt kan ombygges til fællessti for at komme så langt ind i byen som muligt.
- Til orientering får vi gennemført en trafiktælling på strækningen i løbet af april. Den vil også kunne sige noget om, hvor stærkt der køres, og hvor mange cyklister, der bruger strækningen i dag.

Indrager Mobilitet- og tilgængelighedsudvalget
Hanne Iversen Hansen ser frem til, at Landsbyklyngens ”Udvalg for Mobilitet og Tilgængelighed” deltager i processen. I første omgang med en fælles snak umiddelbart efter påske.
- Pengene er der ikke endnu. Men det er nu, vi har chancen for at få det til at ske.
Udvalget for Mobilitet og Tilgængelig har allerede lavet et grundigt og gennemarbejdet forarbejde med Finn Rasmussen som primus motor.
Fristen for ansøgninger til Vejdirektoratets cykelpulje er den 17. maj.
 

Samrådsformand Peter Lindholt:
Vognbanerne på Tingvej for smalle
 
VODSKOV: Tilkendegivelsen fra byrådets by- og landskabsudvalg om at søge tilskud fra Vejdirektoratets cykelpulje til at anlægge en cykelsti mellem Vestbjerg og Vodskov vækker hos formanden for Vodskov Samråd Peter Lindholt.
- I samrådene i Vodskov og Vestbjerg har sammen med de politiske organisationer arbejdet på dette projekt gennem en årrække. Ved at skrue op for indsatsen, har vi gjort Aalborg Kommune opmærksom på de trafikale problemer på den smalle Tingvej. Og nu har kommunen søgt en national cykelpulje i Vejdirektoratet. Det betyder, at Aalborg Kommune har sagt ja til at betale halvdelen af cykelstien, hvis ansøgningen imødekommes, siger Peter Lindholt.
Han undrer sig dog over, at kommunen forestiller sig, at cykelstien kun strækker sig fra Langbrokrovej til Vestbjerg.
- Da det farligste og smalleste stykke er på begge sider af Langbrokrovej, er vi spændte på at høre bevæggrundene er til netop den løsning.Tilmed må de køres 80 km/timen udenfor bygrænsen.
- Da der blev lagt nyt slidlag på Tingvej, blev der lavet dobbelte spærrelinjer på vejen, Dermed fik hver vognbane kun har en bredde på 2,8 m, hvor det anbefalede er 3,5 m med forskellige trafikanter på vejen, slutter Peter Lindholt.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: