2021-03-29 08:00:09 | Kategori: Avis

 
Sulsted vil udvikle byens grønne områder
Samrådet appellerer til økonomisk bidrag fra borgerne

SULSTED: Sulsted Samråd har sammen med byens skole og Aalborg Kommunes Park og Natur sat gang i et projekt, der skal blive til et nyt grønt område på arealet mellem skolen og Dagli’Brugsen. Nemlig der, hvor Sulsteds juletræ sædvanligvis står.
- Vi mener ikke, at området - som stort set kun en græsplæne – er udnyttet godt nok. Derfor går projektet ud på at forene DUS-legepladsen og græsplænen, så både skolens børn får mulighed for mere leg og udfordringer, ligesom byens borgere får mere hygge ud af området, hvis man forener de to steder, fortæller formanden for Sulsted Samråd Frederik Frederiksen.
Der skal være bænke, græsområder, legeredskaber, blomster og skulpturer, som vil give gode muligheder for at skabe nærvær, sociale relationer, gåture eller blot nyde solens stråler.
Der er også indtænkt trafiksikkerhed med anlæggelse af en sti, der fører hen til fodgængerstien over til Brugsen, så børnene ikke krydser Elkjærvej på må og få.
Frederik Frederiksen fremhæver, at de grønne projekt ikke er gratis.
- Overslagsprisen lyder på 350.000 kr. Men Aalborg Kommune har lovet at betale størstedelen, mens vi i Sulsted selv skal finde 30.000 kr., hvis projektet skal blive til virkelighed.
- Vi appellerer derfor til Sulsteds borgere om at bakke op om projektet og donere et bidrag, enten ved en bankoverførsel på Sulsted Samråds konto 7457 – 1009989 eller MobilePay 1532BT.
Frederik Frederiksen tilføjer, at man er godt på vej. Således har private (i skrivende stund) foreløbigt doneret 6.500 kr., Dagli’ Brugsen 5.000 kr. og Sulsted Erhvervsforening 2.000 kr.
- Vi er altså ikke helt i mål endnu. Men vi håber og tror på, at Sulsteds borgere vil være med til at give en skærv til deres bys fornyelse.
Desuden har Sulsted Samråd ansøgt om midler til en lille rutsjebane til de mindste på Mindejordens legeplads og en brændekløver til bålhytten.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: