2021-01-20 08:02:00 | Kategori: Avis

 
Anmeldelse
Grindstedborger udgiver bogen "Arvesølvet" Frederikshavns skove

Tekst: Dan Ole faaborg
Fotos: Søren Hoff Brøndum

ARVESØLVET: På Tranevej i Grindsted bor skovfoged Søren Hoff Brøndum med sin ecuadorianske hustru og sine dejlige børn.
Efter en fortid i Sydamerika er han nu travlt optaget af biodiversitet og publikums oplevelser af skove og vandløb omkring Frederikshavn.
Søren har nu skrevet en bog om arvesølvet – den fantastiske natur, som Frederikshavn Kommune har fået foræret.
Indbyggerne i Vodskov Avis’ område har naturligvis Hammer Bakker lige om hjørnet, men en gang imellem er det rart at komme ud i nye og inspirerende omgivelser.
Derfor er Sørens bog "Arvesølvet" perfekt til nogle veltilrettelagte weekendture nordpå.
En meget fin skov at besøge er Vandværksskoven, som fint illustrerer arbejdet med de 17 Verdensmål, som FN’s 193 medlemslande er blevet enige om.
Danmark HA forpligtiget sig til at efterleve mål nummer 15 om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af vores økosystemer.
Her spiller bæredygtigt skovbrug en hovedrolle.
- Verdensmålene ligger os meget på sinde, og Frederikshavn Kommune vil gerne gøre vores for, at vi kommer i mål på naturområdet.
Vi har de seneste år taget nogle store ryk på skovområdet i forhold til bæredygtighed.
Vi har ikke længere kun status quo, men oplever derimod fremgang på biodiversitetsområdet. Det er skønt, og samtidigt er skovene et fantastisk rekreativt område for vores borgere, siger Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg.
For udover at dyrke skovene i Frederikshavn Kommune bæredygtigt, er 20 procent af skovarealerne lagt ud til urørt skov.
Her er det naturens egne processer og gang, der råder. I Vandværksskoven blev der i august 2020 lagt yderligere areal ud til urørt skov, som en del af Frederikshavn Kommunes skovpolitik. Det er her der skal lidt hjælp til for hurtigt og effektivt at give naturen en god start.
Det gøres ved at skabe mere dødt ved (træ).
Toppen hugges af nogle raske træer, der så efterfølgende overlades til naturens kræfter.
- Gamle veterantræer og døde træer er hjemsted for cirka en tredjedel af alt biodiversitet i skovene. Dermed er de vigtige i forhold til føde, sove- og voksesteder. Det gavner arter som svampe, biller, flagermus, spætter og ugler. Ved at fremskynde ældningsprocessen sikrer vi hurtigt og effektivt vigtige levesteder for dyre- og planteliv, fortæller Søren Hoff Brøndum, skovfoged i Frederikshavn Kommune.
Lige som i Den Danske Naturfonds dele af Hammer Bakker skal det så at sige gøre ondt, før det gør godt.
Der er træer spredt i skoven, fordelt på så mange forskellige arter som muligt.
Nogle efterlades stående som en højstub og andet liggende for at skabe variation. Senere på året kommer turen til andre skove i kommunen.
Det virker! I 2020 blev der fundet en for Danmark helt ny svampeart i Katsig Bakker NV for Frederikshavn, Bleg grønskive.
Bogen kan købes på www.frederikshavnkommunesskove.dk

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: