2021-01-06 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Sulsted Sogn klar med forårets kirkehøjskole
Temaet er ”Matador og kristendommen”

SULSTED:  Temaet er ”Matador og kristendommen”, når Sulsted Sogn i februar genåbner den populære kirkehøjskole.  
Som tidligere år bliver der en højskoledag i februar, marts og april. Hver gang med en ny spændende foredragsholder, der tager udgangspunkt i den folkekære tv-serie ”Matador”.
Indtil da kan det være en god idé at bruge de lange vinteraftener til at ”læse lektier” ved at gense serien, der kan streames på DR.DK.
Tirsdag den 16. februar er det journalisten og forfatteren Martin Kongstad med et foredrag, han kalder ”De religiøse i Matador er taberne”.
Tirsdag den 16. marts får kirkehøjskolen besøg af sognepræst Ronald Risvig, der bl.a. vil fortælle om sin bog ”Matador og kristendom.”, hvor der drages paralleller mellem seriens scener og bibelske tekster
Tirsdag den 13 april sætter Helle og Dunes Skovkjær et musikalsk punktum for forårets kirkehøjskole med et koncertforedrag med musik fra 30’erne og 40’erne i relation til Matador-serien.
Alle tre kirkehøjskoledage holdes i den nyrenoverede Sulsted Sognegård.
Det sker som tidligere med en indlagt frokostpause.
Det kan købes billetter til alle tre foredrag – eller enkeltvis.
Billetter kan købes hos Le Fleur i Vestbjerg og i Dagli’Brugsen i Sulsted.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: