2020-10-07 10:18:13 | Kategori: Avis

 
Vodskov Skytteforening var vært for militær landsholdssamling 
 
VODSKOV: Det militære landshold i biathlon-orientering havde i weekenden haft træningssamling i Vodskov Skytteforening. 
Træningssamlingen var den sidste afpudsning på skydedelen inden Danmarksmesterskaberne, der afvikles på Søgaards Øvelsesplads ved Aabenraa, søndag den 18. oktober. 
Det militære landshold er meget stærkt og er blandt medaljetagerne, hver gang der er store mesterskaber ude i den store verden. 
Sportschefen, der også var med i Vodskov, har den udfordring, at hun aldrig ved hvem der er til rådighed på holdet, da atleterne ofte sendes ud til de militære aktive områder som eksempelvis Estland og Afganistan.
Landsholdet trænes af Jes Mose Jensen, som er medlem i Vodskov skytteforening gennem mange år.  
Han har sin daglige gang på kasernerne i Aalborg- og kan derfor ved at møde op til træning i Vodskov Skytteforening.
Jes Mose Jensen har bl.a. flere verdensmesterskaber på CV’et og blev i 2019 tildelt   hæderen ”Forsvarets idrætspris 2019” for at vinde både guld, sølv og bronze ved VM.
I alt ti skytter var kaldt til træningssamling i Vodskov, hvor der blev skudt både på inden- og udendørsbanen. 
Desuden var der teori og mentaltræning i opholdsrummet af Mette Møller Nielsen, der er regerende verdensmester. 
Desuden havde de militære landsholdsskytter lånt en af Vodskovs trænere Dennis Nielsen, der er uddannet gennem DGI, hvor han også er underviser. 
- Vodskov Skytteforening har nogle helt unikke forhold. Her kan man skyde ude på 50 m faldmål-banen på de mål der skal skydes på ved Danmarksmesterskaberne, siger landsholdstræner Jes Mose Jensen.
- For dem der ikke ved hvad det er, er det de samme faldmål, der skydes på i skiskydning. Derudover kan man skyde inde på 15 m banen og finjustere stillingerne. Fordelen ved indendørs træning er, at vind og vejr ikke spiller ind på skuddet. 
- Og så er det jo den fantastiske natur der er i Hammer Bakker. Her er der perfekte forhold til en løbetur, som jo er en del af denne disciplin, slutter Jens Mose Jensen.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: