2020-09-08 13:02:00 | Kategori: Avis

 
Hvordan skal Vestbjergs fodboldfremtid se ud?

VESTBJERG: Vestbjerg IF Fodbold har ved starten af efterårssæsonen taget det nye baneanlæg ved Vestbjerg Hallen i brug, mens det gamle klubhus ved Mejlstedvej nu er reduceret til en bunke murbrokker.
Det er nye tider – og med det nye baneanlæg og den kommende ombygning af Vestbjerg Hallen er faciliteterne sikret til mange gode år frem i tiden.
- Det er en god anledning til at give VIF Fodbold som et servicetjek. Og det er netop det afdelingens bestyrelse vil sætte i søen i forbindelse med årets generalforsamling, som grundet Corona først holdes den 17. september, fortæller Peter Andersen fra VIF Fodbold.
- Der bliver tale om et 360 graders servicetjek af klubben, som vil ske med støtte af mangeårige kræfter i klubben men også med nye ansigter og dermed nye idéer. Der er plads til alle der brænder for fodbolden i Vestbjerg eller for strategiudvikling, fortsætter Peter Andersen.
- Hvad går godt i dag? – Hvad går knap så godt?
- Hvilke udfordringer skal imødekommes i den meget omskiftelige tid, vi lever i? - og hvilke muligheder giver det nye anlæg og ikke mindst byens rivende udvikling fodbolden i Vestbjerg.
- Det er det arbejde, som for alvor kickstartes ved generalforsamlingen, og som vil løbe henover efteråret give et bud på.
I sidste ende skal det hele munde ud i en strategiplan for de kommende år i Vestbjerg Fodbold.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: