2020-09-08 13:00:00 | Kategori: Avis

 
Pigerne har genstartet fodboldafdelingen i LSK Langholt

LANGHOLT: Efter nogle års pause er der nu atter fodbold på programmet i LSK – Langholt Sportsklub.
Klubben kan i dag stille med et U6 og to U8 pigehold, et U12 drengehold og et syvmands seniorhold.
- Genopbygningen af LSK Fodbold startede sidste sommer med U8-pigehold. Efter længere tids forberedelser fik vi DBU’s pigeraket til at mellemlande i Langholt. Her fik pigerne på en sjov og underholdende måde lært lidt om fodboldspillets finesser.
- Pigerakettens besøg vakte efterfølgende så stor interesse, at vi i dag har 14 U8-piger fordelt på to hold, der er tilmeldt JBU, fortæller pigernes træner Thomas Steen Iversen, der til dagligt er lærer på Langholt Skole – og derfor kendte pigerne godt i forvejen.
- Vi har i det hele taget mange i ilden, og i øvrigt også fået oprettet et fodboldudvalg der er repræsenteret med tre medlemmer i LSK’s bestyrelse.
Søndag blev en hel speciel dag for Langholts fodboldpiger.  
Efter endt træning kunne de for første gang iføre sig deres nye spillerdragter, ligesom helt nyt fodboldudstyr også blev taget i brug.
Alt sammen sponseret af SparNord-fonden, Letkøb-købmanden i Langholt, HHI’s Venner og Kennel Isell.
Der var også hygge med pizza og individuel fotografering af spillerne.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: