2020-07-21 16:52:56 | Kategori: Avis

 
Nye farver i den 900 år gamle Hammer Kirke

GRINDSTED: I de kommende måneder lukkes Hammer Kirke, mens håndværkerne er i gang med at give kirkerummet og ikke mindst bænke, prædikestol, paneler, orglet og knæfald et nyt farvemæssigt udtryk.
Det er en større arv efter gartner Ernst Jensen, Uggerhalne, der har muliggjort projektet, der har været længere tid undervejs.
- Hammer Kirke er er bygget i 1100-tallet, og da Nationalmuseet skal inddrages og godkende alle ændringer i kirker, der er over hundrede år gamle, har projektet været længe undervejs, fortæller formanden for Horsens-Hammer Menighedsråd Jørn Toldbod.
Lørdag formiddag havde menighedsrådet indbudt interesserede til at kikke indenfor i den smukke og stemningsfulde kirke, hvor der var malet tre farveprøver på prædikestol, et par kirkebænke og deres gavle.
- Det er de muligheder, vi har at vælge mellem. En grøn og to blålige nuancer, hvoraf vi i menighedsrådet foretrækker én af de blå, forklarer Jørn Toldbod.
Der kommer også nye hynder på bænkene – i en ny matchende farve.
Også knæfaldet i koret bliver skiftet og belægges med stof - også med ny farve.
Der er tale om et større projekt, der går i gang i midten af august og forventes af vare frem til kort før jul.
Alle bænke skal tages ud og males. Ligeledes skal de indvendige mure kalkes.
Der er tale om nænsom renovering i respekt for det omkring 900 år gamle kirkerum. Dermed får kirkegængerne noget at glæde sig til, når Hammer Kirke genåbnes – sandsynligvis med en julegudstjeneste
Under lukningen af Hammer Kirke forrettes gudstjenesterne i Hammer Sognegård. Se i øvrigt gudstjenestelisterne i Vodskov Avis.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: