2020-06-18 13:54:13 | Kategori: Avis

 
Årets kunstfestival i Galleri Hammer er startet

Tekst: Ole Faaborg

UGGERHALNE: Sommeren er kommet, og nu bliver det igen muligt at komme forbi og opleve kunst og se kunstnere arbejde på Grindstedvej. Galleri Hammers lille jernbane er forlænget, og der er nye ting hver dag ude i terrænet omkring galleriet og i værkstederne.
Galleriet kan ikke gennemføre de planlagte store fællesprojekter grundet restriktionerne, men de kunstnere, som vil deltage, kan arbejde på galleriets område hver for sig eller i selvvalgte grupper i perioden 15. juni til 15. august.
- Nogle af kunstnerne overnatter i galleriets camp, mens andre vil arbejde hjemmefra. Galleriet vil så sørge for at materialer bliver tilsendt og kunstværkerne bliver afhentet. Vi vil bruge You Tube og andre medier til at kigge med, fortæller galleriejer Henning Bitsch.
- For kunstnerne er det omkostningsfrit at deltage, og galleriet stiller lidt forplejning til rådighed. Efter forudgående aftale vil der også kunne refunderes nogle rejseomkostninger – der kommer trods coronaen en del udenlandske kunstnere. Der er allerede en argentiner, Joel Gimenez, og en chilener, Sebastian Ouzanda, i gang med nye skulpturer, tilføjer Henning Bitsch.
De frembragte kunstværker tilfalder, i lighed med sidste år, foreningen ” Galleri Hammers venner”. Der er foreløbig fundet plads til ca. 12 kunstværker langs Grindstedvej, hovedgaden gennem Uggerhalne.
- Vi vil formidle kunstfestivalens forløb via de sociale medier og i Vodskov Avis, ligesom hjemmesiden løbende opdateres med nyheder fra festivalen. De enkelte kunstnere vil byde ind med billedmateriale samt tekst og video og dele informationerne i deres omgangskreds.
- Der vil også blive nogle presseevents i perioden. Regionsrådsformand Ulla Astmann har lovet at stille op, og det glæder vi os til. Vi er naturligvis nødt til at indskærpe, at alle retningslinjer omkring Corona smitte bekæmpelse skal overholdes – men velkommen på Grindstedvej 35 til street art, skulptur og kreativt samvær, slutter Henning Bitsch.
                                                                                                                                                                              
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: