2020-06-09 14:29:02 | Kategori: Avis

 
5. klasser får spændende naturoplevelser på Vester Hassing Kirkegård

VESTER HASSING: Coronakrisen med dens midlertidige lukninger, afstandskrav, afspritning og hyppig håndvask har udløst nye idéer at drive skole på.
Således har skolen og kirken i Vester Hassing startet et nyt og spændende fælles undervisningsprojekt for skolens tre femteklasser.
- Vester Hassing Kirke er en grøn kirke, og Vester Hassing har et grønt flag. Og det er oplagt at binde sammen i elevernes undervisning, da vi har en anderledes og nyindrettet kirkegård med natur, biodiversitet og oplevelsesrum, fortæller graver Leif Christensen.
I onsdags besøgte den første af Vester Hassing Skoles femteklasser kirkegården, hvor medarbejderne Vinni og Dorte gav eleverne et indblik i den natur, de kan opleve netop her.
Eleverne skulle også finde insekter, vilde planter og spotte de forskellige fugle på kirkegården.
De skulle også håndtere boremaskine, sav og hammer til fremstilling af fuglekasser og insekthoteller.
Det må siges, at alle elever gik til opgaverne med krum hals.
I løbet af dagen var der også af en biavler, der fortalte om biernes forunderlige liv i de to stader, der er opstillet på kirkegården.
I dag og næste onsdag er det Vester Hassing Skoles to andre femteklasser, der besøger kirkegården og får en – i bogstaveligste forstand – levende undervisning i den mangfoldige – og spændende natur.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: