2020-05-27 09:44:57 | Kategori: Avis

 
Vodskov Damefrokost flyttes til 2021

VODSKOV: Selvom forberedelserne til Vodskov Damefrokost længe har været i gang, har de tre arrangører Jonna Dam Ulriksen, Jette Philipsen og Birgitte Mortensen efter mange overvejelser besluttet at aflyse i år.
I stedet holdes damefrokosten lørdag den 11. september 2021, hvor den landskendte foredragsholder Karen-Marie Lillelund vil underholde Vodskov og omegns damer.
- Vi havde også booket hende til i år. Selvom Karen-Marie Lillelund er en meget eftertragtet foredragsholder, har det heldigvis været muligt at flytte aftalen med hende til næste år, fortæller arrangørerne.
Billetterne til næste års damefrokost, der udover foredraget også har lækker mad og musik på programmet, kan allerede købes fra 8. juni ved at maile til damefrokostvodskov@hotmail.com eller ringe til Birgitte Mortensen på 31 63 33 01.  
- Ved de tidligere Damefrokost-arrangementer har vi fået meget stor opbakning fra de erhvervsdrivende i Vodskov og opland. Det håber vi også på i 2021, selvom vi også er meget bevidste om, at coronakrisen kan have været svær. Vi afventer derfor, hvordan det hele ser ud, når vi er kommet godt ud på den anden side, siger Jonna Dam Ulriksen, Jette Philipsen og Birgitte Mortensen.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: