Den nye Go’on-tank åbnet hos Guldborg Biler i Vestbjerg
VESTBJERG: Ombygningen af den tidligere Uno-X-tank til en Go’on-benzintank hos Guldborg Biler i Vestbjerg er nu helt færdig.
- Arbejdet er gået planmæssigt. Der er blevet installeret helt nye topmoderne benzin- og dieselstandere. Samtidigt kan bilisterne nu fremover tanke til nøjagtig samme pris som ved benzintankene i Bouet. Vi håber derfor, at områdets bilister både vil tænke og tanke lokalt, siger Kai Guldborg.
Med skiftet til Go’on stilles der samtidigt tre trailere til rådighed, som kunder, der tanker brændstof i Vestbjerg, kan låne gratis.
Man skal dog selv betale forsikringen.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.