2020-04-06 10:26:42 | Kategori: Avis

 
Drop sprøjtegiften
Uggerhalnes borgere bor ovenpå deres eget drikkevand

UGGERHALNE-GRINDSTED: Sammen med Aalborg Forsyning har Uggerhalne Vandværk indledt en kampagne, der skal få byens borgere til at stoppe med brugen af sprøjtegift og andre forurenende ting i deres haver.
Baggrunden for kampagnen er, at Uggerhalne Vandværk ligger lige midt i byen og pumper sit vand op lige ved siden af værket.
Derfor skal haveejerne være opmærksomme, at den gift, de hælder ud på deres fliser og græsplæner går direkte ned i grundvandvandet. Derfor kommer de til at drikke vandet på et senere tidspunkt.
Formanden for Uggerhalne Vandværk Rene Stricker Jensen opfordrer derfor til, at byens borgere bruger påsken til at hakke ukrudtet op eller bruge fingrene.
Vandværket er allerede gået i front for at vise det gode eksempel, hvor dets ”havemand” Lisbeth Stricker Jensen allerede har ordnet arealet foran med håndkraft.
- I disse Covid-19 tider har de fleste vel tid til at bruge en ekstra time eller to i haven. Og bruger du hjælpemidler, så vælg dem, der er biologisk nedbrydelige, siger Rene Stricker Jensen, der samtidigt understreger, at Uggerhalne ikke har problemer med vandkvaliteten.
- Vi har noget fint og rent vand med en god smag. I Uggerhalne er vi så heldige at kunne pumpe i et lag med friskt iltholdig vand, der ledes direkte op og ud i ud i hanerne. Men vore efterkommere skal også gerne kunne hente vand fra undergrunden. Derfor at det vigtigt at minde Uggerhalnes borgere om, at de bor ovenpå deres eget drikkevand.
Endelig gør formanden Rene Stricker opmærksom på, at vandværkets generalforsamling er udsat til, at man atter må samles. En ny dato vil blive annonceret i Vodskov Avis.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: