2020-03-24 13:54:52 | Kategori: Avis

 
333.333 kr. fra ”24 timer i Hjallerup” til Julemærkehjemmet i Hobro      

HJALLERUP: Generalforsamlingen i foreningen ”24 timer i Hjallerup” var annonceret til afholdelse lørdag 21. marts.
Det viste sig ikke at være en generalforsamling - men et møde med et eneste punkt: Resultatet af 15./16. februar-arrangementet i Hjallerup Idrætscenter.
Formanden, Johnni Olesen, havde indtil da smilende besvaret spørgsmål om resultatet med en enkelt sætning:
- Det bliver i hvert fald bedre end sidste år.
- Og det blev det sandelig: 333.333 kr., hvilket var omkring 200.000 kr. mere end sidste år. Det lød faktisk lidt beskedent, da Johnni Hansen kommenterede resultatet:
- Vi er mere end stolte!
Mødet, hvor det flotte resultat blev offentliggjort, fandt sted i haven ved Johnnis bopæl på Algade i Hjallerup.
Ud over pressen var der kun tre personer til stede. Helt i overensstemmelse med forholdsreglerne under corona-virusepidemien.  
For hver 100 kr., der samles ind, går 97 kr. til Julemærkehjemmet i Hobro, mens 2,40 kr. går til gebyr og renter og 60 øre til administration.
Lederen af Julemærkehjemmet i Hobro, Lise Claesson, fik ved slutningen af mødet lejlighed til, pr. mobiltlf., at kommentere beløbet, og hun var helt ekstatisk:
- Det er jo et gigantisk beløb, det er fuldstændigt vildt. Jeg er helt målløs og taknemmelig på hjemmets vegne. Johnni knokler jo for os hele året rundt!
Generalforsamlingen i foreningen holdes senere, mens arrangementet i Hjallerup Idrætscenter næste år finder sted 20./21. februar.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: