2020-03-03 11:20:03 | Kategori: Avis

 
Midlertidigt Driftsudvalg erstatter bestyrelsen for VKI

VODSKOV: Sidste mandag holdt Vodskov Kultur- og Idrætscenter sin årlige generalforsamling.
Centrets afgående formand Mads Juul Jensen aflagde beretning om årets gang i kultur- og idrætscentret, herunder driften med en forenkling af forretningsgangene, vidensdeling og automatisering af lønudbetalinger og fakturering.  
Mads Juul Jensen kom i sin beretning ind på de nyansættelser, der er foretaget i VKI i løbet af året. I øjeblikket er der fem ansatte i køkkenet og to i centret.
Afslutningsvis takkede den afgåede formand Repræsentantskabet for at være engagerede samarbejdspartnere.
Regnskabet blev gennemgået af revisor Michael Vilsen.
Generalforsamlingen, der havde Nils Bell som dirigent, valgte også nye medlemmer til VKI’s repræsentantskab: Lars Morell og Pia Jørgensen. Sidstnævnte indtræder på én af Vodskov Håndbolds pladsen i stedet for Kitt Karlsen.
På det efterfølgende repræsentantskabsmøde skulle der udpeges medlemmer til VKI’s bestyrelse.
Her måtte man efter en drøftelse konstatere, at det ikke var muligt at sammensætte en beslutningsdygtig bestyrelse.
Derfor blev der i stedet nedsat et driftsudvalg på fire medlemmer, der indtil videre erstatter bestyrelsen, så de nødvendige beslutninger i forbindelse med driften af VKI fortsat kan træffes.
Driftsudvalget skal fungere indtil, der er valgt en ny beslutningsdygtig bestyrelse.
Driftsudvalget består af Kasper Yde, Peter Lindholt, Lars Morell og Ann Held.
Registreret revisor Michael Vilsen blev valgt som revisor, da der heller ikke kunne udpeges en repræsentantskabsrevisor.

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: