2020-01-22 10:13:05 | Kategori: Avis

 
Generalforsamling i Vodskov Samråd med status på børnehave og omfartsvej

VODSKOV: Når Vodskov Samråd holder generalforsamling mandag den 27. januar, er By- og Landskabsforvaltningen inviteret med til at følge op på udviklingsplanen for Vodskov.
Planen vedtog Aalborg Byrådet i 2018 efter et par større møder i Vodskov Kultur- og Idrætscenter.
Det bliver afdelingsleder Charlotte P. Krogh, der giver den aktuelle status.
Hun vil komme ind på, hvor langt kommunen er fremme med at finde plads til en ny børnehave, og hvordan det går med udstykningen af boliger på den kommunale grund syd for Langbrokrovej.
Samrådet har også bedt hende fortælle, hvad - og om, der sker noget med hensyn til den omfartsvej, som udviklingsplanen giver plads til vest om byen.
Andre emner vil være det vedtagne nybyggeri af en institution på Storemosevej bag ved Den Røde Gård, cykelsti til Vestbjerg og udstykning af industri/erhvervsgrunde ved motorvejen.
Formanden for Vodskov Samråd Peter Lindholt håber at se mange borgere til mødet.
Han pointerer samtidig, at det ikke er et debatmøde med kommunen, men en aktuel orientering på embedsniveau.
- Der vil naturligvis være plads til kommentarer og ideer fra salen, som samrådet efterfølgende kan tage op.   
Efter afdelingsleder Charlotte P. Kroghs oplæg fortsætter aftenen med Vodskov Samråds generalforsamling.
Fra beretningen kan nævnes emner som Rærup Strand, Vandtårnet, samarbejdet med Landsbyklyngen, arbejdet med at få en rundkørsel ved motorvejsfrakørslen til Vodskov/Hals og Helhedsplanen for Hammer Bakker.
Her sidder samrådets formand Peter Lindholt  i et naturråd, der har en rådgivende status i Aalborg Kommunes arbejde med at øge biodiversiteten via naturgenopretning i Hammer Bakker i samarbejde med Den Danske Naturfond.   
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: