2020-01-22 09:57:51 | Kategori: Avis

 
Erhvervsforening holder messe i Tylstrup Hallen

TYLSTRUP: Tylstrup Erhvervsforening er klar med et helt nyt initiativ.
Søndag den 22. marts er foreningen arrangør af en stor messe i Tylstrup Hallen.
- Selvom salget af stande først lige er gået i gang, har mange allerede sikret plads, fortæller halinspektør Jeanette Bækgaard fra Tylstrup Erhvervsforening.
Hun understreger, at messen ikke kun er forbeholdt erhvervsdrivende i Tylstrup. Også virksomheder fra andre byer er velkomne til at udstille på Tylstrupmessen. Det kan eksempelvis være ejendomsmæglere, anlægsgartnere, håndværkere, rejsearrangører, forhandlere af forskellige produkter, kunstnere eller noget andet spændende.
Der må dog ikke sælges ”lopper”, mad- og drikkevarer fra standene.
En stand er på 3 x 3 m, men der kan købes flere sammenhængende stande, ligesom der også bookes stande udenfor Tylstrup Hallen.
Fredag den 12. juni er Erhvervsforeningen ligeledes arrangør af et andet stort arrangement, nemlig Tylstrup Open by Night.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: