2020-01-08 12:34:13 | Kategori: Avis

Vodskov Foreningsfitness slår dørene op til Tryday

VODSKOV: Søndag mellem 11.00 og 14.00 står instruktører og bestyrelse fra Vodskov Foreningsfitness klar til at byde velkommen til det landsdækkende event Fitness Tryday.
Alle er velkomne, og du behøver altså ikke at have trænet før eller være medlem for at deltage i arrangementet.
Du skal blot møde op, hvis du er interesseret i, hvad fitness i en forening har at byde på.
I løbet af søndagen bliver der rig mulighed for at give decembers dårlige samvittighed baghjul, bl.a. kan du svede dig gennem en prøvetime på foreningens meget populære spinninghold, - måske efterfulgt af en omgang sveddryppende bodytoning.
Er du typen, der hellere vil spille lidt med musklerne, så er der også mulighed for at prøve kræfter med både maskiner og frivægte, ligesom cardiomaskinerne også står til fri disposition.
Du er naturligvis også velkommen til en snak, om de muligheder VFF kan tilbyde.
I den kommende sæson tilbyder foreningen f.eks som noget helt nyt en holdbaseret, grundigere introduktion til styrketræning, hvor særligt teknik vil være i højsædet.
VFF tilbyder endvidere i den kommende sæson børnehold, hvis målgruppe starter fra 6 år til 15 år. Her vil en legende tilgang til cirkeltræning og styrkebaserede øvelser være i højsædet.
Holdet er for alle, men er specielt oprettet med øje på de børn, der ikke trives i holdbaserede sportsgrene.
Interesserede børn og deres forældre er mere end velkommen til at kigge forbi Vodskov Skoles store gymnastiksal fra 11.00 -12.00 til Fitness Tryday.   

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: